Rosmarin Kartofler

søndag den 10. januar 2010

Det perfekte tilbehør til en kødret. Rosmarin bliver kartoflerne friskhed og smag, mens tilberedningen giver lidt kant i forhold til den traditionelle kogning.






Ingredienser:

  • 1 kg kartofler i tykke skiver
  • Rosmarin kviste
  • Masser af god olivenolie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Kog kartoflerne i cirka 10 minutter til de næsten er færdige. Hæld olivenolie på en pande og steg kartoflerne på middelvarme til de er brune på begge sider. Tilsæt romarin under stegningen så smagen fra krydderurten kan brede sig til kartofler. Smag til med salt og peber.

Tomatsuppe

lørdag den 9. januar 2010

Ny en lækker klassisk tomatsuppe med masser af smag. Den er let at lave og smager helt fantastiskt!






Ingredienser:

  • 1 ds. tomater
  • 1/2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g hakkede champignon
  • 2 spsk. tomatpure
  • 2 tsk. sennep
  • 2 tsk. sød paprika
  • 2 spsk. purløg, fint klippet
  • 1/4 piskefløde
  • lidt smør

Fremgangsmåde:

Løg og hvidløg hakkes fint og ristes klare i en klat smør
De øvrige ingredienser tilsættes og saucen snurrer for svag varme i 20 - 30 min.

Kartoffelsuppe

Rigtig god vintermad der indeholder masser af vitaminer og næring.








Ingredienser:

  • 6 store kartofler
  • 1 porre
  • 3-4 gulerødder efter smag
  • salt, peber oregano
  • til drys - frisk persille og bacontern.
  • server evt. m lækkert groft brød!

Fremgangsmåde:

Skær grøntsagnerne ud i små stykker .Kog alle grøntsagerne i en stor gryde til de er meget møre.
Tag et piskeris eller en håndmixer.. Måske en blender? Og hak, pisk, mos og mas alle klumperne ud af blandingen - bare lad kogevandet være med.

Mexicansk suppe

Let og hurtig at lave, og varmer fantastisk om vinteren.








Ingredienser:

  • 150 g bacon i strimler
  • 5-6 forårsløg
  • 3 store kartofler
  • 3 gulerødder
  • 2 tsk. chili
  • 1 dåse hakkede, flåede tomater
  • 7 dl grønsagsbouillon
  • 250 g frosne majskerner
  • 250 g kidney beans
  • 2 dl fløde
  • Salt og peber

  • Tilbehør: Groft brød

Fremgangsmåde:

Steg bacon sprød ved svag varme, og læg til side. Snit løgene fint, og skær kartofler og gulerødder i tern. Svits det hele i baconfedtet, og krydr med chili, salt og peber. Tilsæt tomat samt bouillon, og lad suppen koge for svag varme under låg i 15 min. Kom de optøede majs og kidney beans ved, og lad koge endnu 5 min. Tilsæt fløde, varm op, og smag til. Servér suppen rygende varm, gerne med et drys bacon på toppen.

Kyllingespyd med chili/soyadressing

mandag den 26. oktober 2009

Kyllingespyd med chili/soyadressing

- Stærke kyllingespyd til tapas eller som hovedret til den thailandsk inspirerede middag.

Ingredienser:

10 Kyllinginderlår
1 del Soya
2 dele sødchili
tsk sesam olie
sesamfrø
10 træspyd
1 bnd forårsløg

Fremgangsmåde:

Bland soyaen med sødchili sesamolie og sesamfrø. Pas på med sesamolien da den har en meget kraftig smag. 


Når marinaden er blandet godt rundt skal den hældes over kyllingen. Lad den stå og trække en halv times tid.

Tænd ovnen på 180 grader og steg kyllingen i cirka 20 minutter til den er færdig.

Stik træspydet igennem kyllingen og pynt evt. af med forårsløg i ringe.

Retten kan spises både varm og kold.

Spis grønsager efter sæsonen

lørdag den 24. oktober 2009

Spis grønsager efter sæsonen, så får du mest smag, vitaminer og fylde ud af dem. I øjeblikket har følgende grønsager sæson:

Forårsløg, juni - nov.
Porre, aug. - jan.
Skalotteløg, aug. - nov.
Rødkål, sep. - jan.
Savoykål, sep. - jan.
Knoldselleri, sep. - mar.
Jordskokker, sep. - apr.
Pastinak, sep. - apr.
Persillerod, sep. - apr.
Rødbeder, sep. - arp
Grønkål, okt. - feb.
Rosenkål, okt. - feb.
Græskar, sep. - okt.
Squash, jul.- okt.
Blomkål, juni - okt.
Broccoli, juni - okt.
Dild, juni - okt.
Fennikel, juni - okt.

Jeg har oprettet nogle links til opskrifter på nogle af sæsonen grønsager.

Rødkålssalat med ristede hasselnødder og honningdressing


Rødkålssalat med ristede hasselnødder og honningdressing

- Farverig og sprød salat med sæsonens grønsager. Giver fede kødretter et godt modspil da salaten har masser af friskhed.


Ingredienser:

Salaten:

1 rødkål snittet på mandolinjern eller skåret fint
2 appelsiner i både
50 gram ristede hasselnødder
1 forårsløg
1 skefuld sesamfrø

 Dressingen:

1 del appelsinsaft
1 del rødvinseddike
1 skefuld honing
2 dele god oliven olie

Fremgangsmåde:

Skær rødkålen i fine strimler med en skarp kniv. Skær skrællen af appelsinen og fileter den bagefter i både.

Hak en god håndfuld hasselnødder i grove stykker og rist dem af på en pande med lidt olie.

Dressingen røres piskes sammen. Pres en del appelsin saft, 1 del rødvinseddike og lidt honning i en skål. Hæld derefter oliven olie i mens du pisker med piskeris. Stop når den har en forholdsvis tyk konsistens.

Salaten blandes nu sammen og smages til med salt og peber. Derefter pyntes den af med forårsløg ringe og sesamfrø.


Bagt broccoli med hasselnødder, parmesan og rødløg

torsdag den 22. oktober 2009

Bagt broccoli med hasselnødder, parmesan og rødløg

- Broccolien bliver utrolig smagfuld og får en lækker konsistens når den bages i ovnen. Salaten er hurtig og let at lave.


Ingredienser:

500 gram broccoli i små buketter
50 gram hakket ristede hasselnødder
50 gram revet parmesan
100 gram stegt bacon
1 rødløg i fine tern
Oliven olie

Fremgangsmåde:

Broccolien blandes med en god oliven olie, salt og peber i et ildfast fad. De skal bages ved 170 grader i cirka 12 minutter. Tjek løbende, de er færdig når blomsterne har fået en brun farve i spidserne.

Når broccolien har kølet lidt af er den klar til at blive blandet med resten af ingredienserne.

Salat af avocado og bagte gulerødder - med kryddret dressing (á la Jamie Oliver)

mandag den 19. oktober 2009

Ingredienser:
Salat
500 g gulerødder (bevar evt. den friske grønne top hvis sæson)
3 modne avocado
2 god håndfuld brøndkarse
4 stk godt italiensk brød, fx filone eller ciabatta
4 spsk. sesamfrø (eller solsikke, græskar eller andre gode frø...)

Dressing/marinade
2 tsk. spidskommen
1-2 små tørret chili
2 fed hvidløg
1 lille håndfuld frisk timian
god ekstra jomfru olivenolie
god eddike, helst rødvinseddike
1 citron
1 appelsin

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 180 grader. Kog gulerødderne i ca 10 min i letsaltet vand, dog ikke helt møre.
Tilsæt spidskommenfrø, chili, salt og peber i en morter og knus frøene ( hvis du ikke har nogen morter, bruges stødte krydderier).
Tilsæt hvidløg og frisk timian og knus det hele sammen til en god masse.
Tilsæt olivenolie, nok så det dækker  krydderiblandingen, og tilsæt tilsidst et skvæt rødvinseddike (ca. olie:eddike 3:1)
Put de afdryppede gulerødder i et ovnfast fad og mariner med dressingen, mens gulerødderne stadig er varme. Bland godt sammen.
Tilsæt citronen og appelsinen i kvarte i det ildfaste fad, og lad bage med sammen med gulerødderne
Bag i den forvarmede ovn i ca 30 min, eller indtil gyldne i farven.

Halvér, udsten og skræl avocadoerne. Skær dem i aflange stykker, 4-6 stk. og læg klar i en skål.
Bland de færdigbagte gulerødder med avocadoerne.
Tag den bagte citron og appelsin og pres saften fra i en skål, hvor der tilsættes lidt olivenolie og lidt rødvinseddike, salt og peber. Denne dressing hældes over gulerødderne og avocadoerne.
Smag til.

Rist sesamfrø på panden og tag fra
Rist dernæst det italienske brød, riv det i små stykker, og tilsæt salatblandingen.
Tilsæt brøndkarsen og anret på et fad.
Tilsæt evt. en god skefuld creme fraiche på toppen og drys med de ristede frø.

Tips til dressing!

Bland din dressing med grønsager, krydderurter og frugt. Du skal bare altid følge grundreglen og 3 dele olie til 1 del syre. Syren kan være citronsaft, appelsinsaft, limesaft, balsamico (mørk/hvid), rød-/hvidvinseddike. Derefter kan du efter eget valg tilføje forskellige ingredienser.

F. eks: 7,5 ml olie, 2,5 ml hvid balsamico, 1 forårsløg, salt og peber. Blend det hele med en stavblender.

Spidskål med pære og citroncremé


Spidskål med pære og citroncremé

- Den syrlige citroncremé passer godt sammen med den søde pære og spidskålen giver salaten den rette sprødhed og fylde.

Indgredienser:

1 spidskål
2 søde pærer
1 citron
1 dl CF eller lign.
1 tsk rørsukker
1 lille håndfuld ristede solsikkekerner
1 par stilke hakket bredbladet persille
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Spidskålen skæres fint i strimler og pæren rives på den grove side af et råkost jern eller en madolin.

Citronskræld og saft blandes med creme fraise og der smages til med med sukker, salt og peber til du får en let syrlig og sød dressing.


Tilsæt persillen og solsikkekerner tilsidst.

 
 
 

Faste læsere