Kyllingespyd med chili/soyadressing

mandag den 26. oktober 2009

Kyllingespyd med chili/soyadressing

- Stærke kyllingespyd til tapas eller som hovedret til den thailandsk inspirerede middag.

Ingredienser:

10 Kyllinginderlår
1 del Soya
2 dele sødchili
tsk sesam olie
sesamfrø
10 træspyd
1 bnd forårsløg

Fremgangsmåde:

Bland soyaen med sødchili sesamolie og sesamfrø. Pas på med sesamolien da den har en meget kraftig smag. 


Når marinaden er blandet godt rundt skal den hældes over kyllingen. Lad den stå og trække en halv times tid.

Tænd ovnen på 180 grader og steg kyllingen i cirka 20 minutter til den er færdig.

Stik træspydet igennem kyllingen og pynt evt. af med forårsløg i ringe.

Retten kan spises både varm og kold.

Spis grønsager efter sæsonen

lørdag den 24. oktober 2009

Spis grønsager efter sæsonen, så får du mest smag, vitaminer og fylde ud af dem. I øjeblikket har følgende grønsager sæson:

Forårsløg, juni - nov.
Porre, aug. - jan.
Skalotteløg, aug. - nov.
Rødkål, sep. - jan.
Savoykål, sep. - jan.
Knoldselleri, sep. - mar.
Jordskokker, sep. - apr.
Pastinak, sep. - apr.
Persillerod, sep. - apr.
Rødbeder, sep. - arp
Grønkål, okt. - feb.
Rosenkål, okt. - feb.
Græskar, sep. - okt.
Squash, jul.- okt.
Blomkål, juni - okt.
Broccoli, juni - okt.
Dild, juni - okt.
Fennikel, juni - okt.

Jeg har oprettet nogle links til opskrifter på nogle af sæsonen grønsager.

Rødkålssalat med ristede hasselnødder og honningdressing


Rødkålssalat med ristede hasselnødder og honningdressing

- Farverig og sprød salat med sæsonens grønsager. Giver fede kødretter et godt modspil da salaten har masser af friskhed.


Ingredienser:

Salaten:

1 rødkål snittet på mandolinjern eller skåret fint
2 appelsiner i både
50 gram ristede hasselnødder
1 forårsløg
1 skefuld sesamfrø

 Dressingen:

1 del appelsinsaft
1 del rødvinseddike
1 skefuld honing
2 dele god oliven olie

Fremgangsmåde:

Skær rødkålen i fine strimler med en skarp kniv. Skær skrællen af appelsinen og fileter den bagefter i både.

Hak en god håndfuld hasselnødder i grove stykker og rist dem af på en pande med lidt olie.

Dressingen røres piskes sammen. Pres en del appelsin saft, 1 del rødvinseddike og lidt honning i en skål. Hæld derefter oliven olie i mens du pisker med piskeris. Stop når den har en forholdsvis tyk konsistens.

Salaten blandes nu sammen og smages til med salt og peber. Derefter pyntes den af med forårsløg ringe og sesamfrø.


Bagt broccoli med hasselnødder, parmesan og rødløg

torsdag den 22. oktober 2009

Bagt broccoli med hasselnødder, parmesan og rødløg

- Broccolien bliver utrolig smagfuld og får en lækker konsistens når den bages i ovnen. Salaten er hurtig og let at lave.


Ingredienser:

500 gram broccoli i små buketter
50 gram hakket ristede hasselnødder
50 gram revet parmesan
100 gram stegt bacon
1 rødløg i fine tern
Oliven olie

Fremgangsmåde:

Broccolien blandes med en god oliven olie, salt og peber i et ildfast fad. De skal bages ved 170 grader i cirka 12 minutter. Tjek løbende, de er færdig når blomsterne har fået en brun farve i spidserne.

Når broccolien har kølet lidt af er den klar til at blive blandet med resten af ingredienserne.

Salat af avocado og bagte gulerødder - med kryddret dressing (á la Jamie Oliver)

mandag den 19. oktober 2009

Ingredienser:
Salat
500 g gulerødder (bevar evt. den friske grønne top hvis sæson)
3 modne avocado
2 god håndfuld brøndkarse
4 stk godt italiensk brød, fx filone eller ciabatta
4 spsk. sesamfrø (eller solsikke, græskar eller andre gode frø...)

Dressing/marinade
2 tsk. spidskommen
1-2 små tørret chili
2 fed hvidløg
1 lille håndfuld frisk timian
god ekstra jomfru olivenolie
god eddike, helst rødvinseddike
1 citron
1 appelsin

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 180 grader. Kog gulerødderne i ca 10 min i letsaltet vand, dog ikke helt møre.
Tilsæt spidskommenfrø, chili, salt og peber i en morter og knus frøene ( hvis du ikke har nogen morter, bruges stødte krydderier).
Tilsæt hvidløg og frisk timian og knus det hele sammen til en god masse.
Tilsæt olivenolie, nok så det dækker  krydderiblandingen, og tilsæt tilsidst et skvæt rødvinseddike (ca. olie:eddike 3:1)
Put de afdryppede gulerødder i et ovnfast fad og mariner med dressingen, mens gulerødderne stadig er varme. Bland godt sammen.
Tilsæt citronen og appelsinen i kvarte i det ildfaste fad, og lad bage med sammen med gulerødderne
Bag i den forvarmede ovn i ca 30 min, eller indtil gyldne i farven.

Halvér, udsten og skræl avocadoerne. Skær dem i aflange stykker, 4-6 stk. og læg klar i en skål.
Bland de færdigbagte gulerødder med avocadoerne.
Tag den bagte citron og appelsin og pres saften fra i en skål, hvor der tilsættes lidt olivenolie og lidt rødvinseddike, salt og peber. Denne dressing hældes over gulerødderne og avocadoerne.
Smag til.

Rist sesamfrø på panden og tag fra
Rist dernæst det italienske brød, riv det i små stykker, og tilsæt salatblandingen.
Tilsæt brøndkarsen og anret på et fad.
Tilsæt evt. en god skefuld creme fraiche på toppen og drys med de ristede frø.

Tips til dressing!

Bland din dressing med grønsager, krydderurter og frugt. Du skal bare altid følge grundreglen og 3 dele olie til 1 del syre. Syren kan være citronsaft, appelsinsaft, limesaft, balsamico (mørk/hvid), rød-/hvidvinseddike. Derefter kan du efter eget valg tilføje forskellige ingredienser.

F. eks: 7,5 ml olie, 2,5 ml hvid balsamico, 1 forårsløg, salt og peber. Blend det hele med en stavblender.

Spidskål med pære og citroncremé


Spidskål med pære og citroncremé

- Den syrlige citroncremé passer godt sammen med den søde pære og spidskålen giver salaten den rette sprødhed og fylde.

Indgredienser:

1 spidskål
2 søde pærer
1 citron
1 dl CF eller lign.
1 tsk rørsukker
1 lille håndfuld ristede solsikkekerner
1 par stilke hakket bredbladet persille
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Spidskålen skæres fint i strimler og pæren rives på den grove side af et råkost jern eller en madolin.

Citronskræld og saft blandes med creme fraise og der smages til med med sukker, salt og peber til du får en let syrlig og sød dressing.


Tilsæt persillen og solsikkekerner tilsidst.

Rødbede-/æblesalat med ristede græskarkerner

lørdag den 17. oktober 2009

Rødbede-/æblesalat med ristede græskarkerner


- Lækker salat der mætter godt og har masser af friskhed.


Indgredienser:

1 kg rødbeder
4 røde æbler, helst danske.
1 bundt bredbladet persille
1 citron
50 gram saltristede græskarkerner
Salt og peber.

Fremgangsmåde:

Kog rødbederne i cirka 45 minutter i vand med lidt salt til de er møre og skrællen let kan smuttes af.

Skær rødbederne og æblerne i små stykker alt lyst.

Skær persillen fint og bland det sammen med æblerne, rødbederne og græskarkernerne.

Smag til med citron, salt og peber efter behag

Broccolisuppe med chili

tirsdag den 13. oktober 2009

Broccolisuppe med chili

- Lækker billig suppe med masser af smag og næring. Giver varme i de kolde blæsende efterårsdage og styrker kroppens immunforsvar.




Ingredienser:

1 liter hønseboullion
3 broccolistokke
Lidt fint snittet porre
50 gram smør eller olie
2 dl piskefløde
1 bæger Creme fraise
1 chili efter behov
Smag til med salt og peber

Fremgangsmåde:

Snit broccolien (også stokken) fint og sauter den sammen med poregrønt i smørret i 2-3 min.
Kom boullionen og chili ved og lad det koge svagt under låg i ca. 15 min.
Blend suppen (fyld ikke blender glasset for meget)
Kom den blendede suppe tilbage i gryden og tilsæt fløden. Tilsæt evt lidt salt (Husk Boullionen er salt).

Kartoffel/porresuppe med bacon

torsdag den 8. oktober 2009

Kartoffel/porresuppe med bacon

- Kraftfuld suppe med masser af næring, varme og smag. Sæsonen er perfekt for porrer der styrker og giver suppen helhed.



Ingredienser:

2 kg bagekartofler
1 bundt porrer
salt og lidt peber
timian
bacon

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
Rens porrerne grundigt og og skær det grønne fra det hvide.
Skær det grønne i fine strimler og gem den hvide del af porrerne til f.eks. porretærte.

Kom kartoflerne og halvdelen af det grønne fra porrerne i en suppegryde og hæld så vand ved så det lige dækker.

Kog nu kartoflerne helt møre. Der skal ikke tilsættes salt endnu da det forhindrer kartoflerne i at koge ud. Hæld så lidt af vandet fra i en kande.

Blend kartoffelsuppen og kom den tilbage i gryden. Suppen skal have en cremet konsistens. Tilsæt salt, timian og den anden halvdel af det grønne fra porrerne og lad det simre ca. 15 min. over svag varme.

Smages til med salt og lidt peber. Skær baconen i fine strimler og rist det gyldent.

Blomkålssuppe med chili

Blomkålssuppe med chili

- En lækker efterårssuppe med masser af varme og næring.

Ingredienser:

400-500 g blomkål (et lille blomkålshoved)
1 skalotteløg,
2 fed hvidløg,
1/2 rød chili uden kerner,
1 tsk. grøntsags­bouillon,
1/2 l vand

Fremgangsmåde:

Skalotteløg og hvidløg hakkes og svit­ses i olivenolie i en tykbundet gryde.

Blomkål skæres i buketter, anvend også stilken, der skæres i tern.

Chili fintskæres, og alle ingredienser svitses nu sammen.

Tilsæt saft af 1/2 citron samt bouillon og vand, lad det hele koge op i 15 minutter, hvorefter det blendes i 3 minutter, i en blender. Ved servering pyntes med røde chili­ringe på toppen og brøndkarse.

Rosenkål med valnødder, pancetta og persille

onsdag den 7. oktober 2009

Rosenkål med valnødder, pancetta og persille

- En god fyldig salat som mætter og er fantastisk sund på vitaminer og gode fedtstoffer, som vi især har brug for om vinteren. Kan snildt spises alene og er dermed et nemt måltid.

Ingredienser:

1 kg rosenkål
250 gram pancetta uden fedtkant, skåret i tern
1 spsk god oliven olie
30 gram økologisk smør
250 gram valnødder eller de nødder du foretrækker
60 ml italensk Marsala (portvin)
1 stor håndfuld friskskåret persille

Fremgangsmåde:

Skær bunden af de små rosenkål, kog dem i let saltet vand i cirka 5 minutter de har det rette bid.

Steg pancetta stykkerne sprøde i olie, tilsæt smør og valnødderne.

Når valnødderne er varme, skrues op for varmen og Marsalaen hældes ved.

Lad det boble så Marsalaen blandes med fedtstoffet fra Pancettaen.

Tilsæt de afdryppede rosenkål og halvdelen af det hakkede persille.

Smag til med peber og anret med resten af persillen.

Gulerodssuppe med rød karry

tirsdag den 6. oktober 2009

Gulerodssuppe med rød karry

- Super suppe til den kolde tid. Den røde karry varmer hele kroppen op og samtidig giver suppen lidt asiatisk kant.






Indgredienser:

1 kg gulerødder skåret i grove stykker
2 ds kokosmælk
4 dl vand
2 store rødløg skåret i både
1 tsk rød karrypaste
Grønsagsfond
Salt
Chilipulver

Fremgangsmåde:

Svits den røde karry i bunden af gryden sammen med rødløgene.

Tilsæt gulerødder, grønsagsfonden, kokosmælken og vandet.

Lad indholdet koge i 20 minutter, hvorefter det skal blændes med en stavblænder til suppen bliver jævn. Suppen skal koge yderligere 10 minutter, hvorefter den skal smages til med salat og chili.

Ananas Salsa

Ananas Salsa

- En salat der virkelig sætter fut i fordøjelsen. Den søde ananas tæmmer den stærke chili på en helt fantastik måde som bringer liv til smagsløgene.



Ingredienser:

1 ds. ananas, drænet for saft og finthakket eller blendet
1 rød peber uden stilk, udkernet i små tern
1 finthakket løg
1 frisk chili, udkernet og finthakket
1 spsk revet frisk ingefær
1 spsk lime- eller citronsaft
1 tsk hvidvinseddike
Rødt chili pulver
Salt


Fremgangsmåde:
Alt blandes i en skål og smages til med chili-pulver og salt.
Bør hvile koldt i ½ time før servering

Salat med vandmelon, feta og sorte oliven

Salat med vandmelon, feta og sorte oliven

- En fantastiske spise til de varme sommerdage ved stranden eller på picnic. Salaten er meget saftig og den let saltede feta passer perfekt til vandmelonen søde smag.

Ingredienser:

1 lille rødløg
2-4 lime, alt efter hvor saftige de er
1,5 kg moden vandmelon
250 g feta
1 bundt bredbladet persille, revet i grove stykker
1 bundt mynte, grofthakket
3-4 spsk ekstra jomfruolivenolie
100 g udstenede sorte oliven
sort peber

Fremgangsmåde:

Pil løget og skær det ud i tynde halvmåner. Lad dem trække i limejuice i en skål.

Skær skallen af vandmelonen og fjern kernerne. Skær frugtkødet ud i mundrette, trekantede stykker og hæld dem op i en stor, flad skål.
Skær fetaen ud i lignende stykker og hæld dem op i skålen.

Drys persille og mynte i og tilsæt rødløg, limesaft, olivenolie og oliven. Bland salaten forsigtigt med hænderne. Smag til med sort peber og evt. mere limesaft.

Agurkesalat med ingefær og chili

Agurkesalat med ingefær og chili

- Den frække version af et klassik dansk stykke tilbehør. De asiatiske krydderier giver agurkesalaten lidt ekstra kant og gør den perfekt til kylling.


Ingredienser:
1 agurk
1 rødløg
2-3 spsk. friskrevet ingefær
1 middelstærk finthakket chilifrugt
En lille håndfuld friskhakket koriander
Eddikelage:
1 ½ dl æblecidereddike
1 spsk. gule sennepsfrø
½ -1 dl lys rørsukker
Et drys Maldon salt
Fremgangsmåde:
Riv agurken i papirstynde skiver på dit rivejern eller mandolin. Skær rødløget i tynde både. Kom agurk, rødløg, fintrevet ingefær, hakket chilifrugt og koriander i en skål. Kom alle ingredienserne til eddikelagen i en gryde og giv dem et opkog. Hæld den varme eddikelage over agurkeblandingen og lad den køle af. Agurkesalaten spises så snart den er afkølet, men kan også holde sig et par dage i køleskabet.

Spansk gulerodssalat

Spansk gulerodssalat

- Oplev en del af det spanske køkkene med denne rubuste, og samtidig meget forfriskende salat. Serveres som en enkelt forret eller som tilbehør til kødretter...



Indgredienser:


½ kg gulerødder
1 spsk sukker
2 tsk citronsaft
2 fed hvidløg
5 spsk olivenolie
½ tsk mild paprika
1 spsk friskhakkede oreganoblade
1 spsk hakket persille
salt og peber
10 hovedsalat blade

Fremgangsmåde:

Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. De skal koges i letsaltet vand der kun lige dækker i 10 minutter.
Hæld vandet fra.
Kom skiverne over i en skål og drys sukkeret over. Bland godt.

Hæld citronsaft, pressede hvidløg, olie, salt, peber, mild paprika og krydderurter op i en anden skål og bland det godt sammen.

Marinaden hældes over de lunkne gulerødder og skal trække i et kvarters tid.

Læg hele skyllede salatblade på et fad og fordel gulerodssalaten på.

Fennikelsalat med appelsin og oliven

Fennikelsalat

- den sunde friske salat der med sin specielle kraftige smag passer fint som tilbehør til tunge kødretter eller fede fisk som laks eller ørred.





Indgredienser:

2 fennikel
2 store appelsiner
15 oliven
1 friskhakken rødløg
olivenolie
salt og peber

Sådan gør du:
Skær fennikel i tynde skiver - gem de øverste grønne blade til at pynte salaten med.
Skær appelsinerne ud i filetter - undgå at få den hvide bitre skal med.
Anret fennikel, appelsin, fint hakkede løg og oliven og drys en god olivenolien over salaten.
Drys salt og peber over og server.

 
 
 

Faste læsere